profil.jpg

Guldsmed Visholm i Hjørring

Fra tobak til diamanter
Lise Visholm åbnede sammen med sin mand butikken i 1979. Dengang var det også en stor drøm, der gik i opfyldelse, og for Lise og Peer Visholm var det lige så målrettet arbejde. Situationen dengang var nærmest som taget ud af tv-serien Matador, der netop omkring det tidspunkt havde premiere på dansk tv. Parret ville nemlig købe den lille tobaksforretning, der lå i Strømgade 8, og omdanne den til guldsmedebutik.

Først nej – så ja
De gik til et af byens store pengeinstitutter for at låne penge til forretningen, men de fik at vide, at det kunne de ikke, for der var allerede en stor guldsmedeforretning i byen. Så gik de til et andet pengeinstitut. Her blev der sagt ja, og resultatet af anstrengelserne ligger den dag i dag stadig og glimter i form af forretningen i Strømgade 8.
For ti år siden blev butikken udvidet kraftigt, og An Tram fører den videre i den ånd, som har hersket gennem alle 30 år.

Fra Vietnam til Strømgade

Samtidig med at Guldsmed Visholm fejrede sit 30 års jubilæum i 2009, kan ejeren An Tram fejre, at det er over 20 år siden, han kom til Danmark. Hans familie er bådflygtninge fra Vietnam, og her har An Tram fået sin guldsmede-uddannelse. I Danmark blev han siden udlært hos Guldsmed Henrik Ørsnes i Aalborg og fik for sine fine præstationer overrakt en bronzemedalje af Dronning Margrethe.    Da An Tram var færdig med gymnasiet, var han i tre år i lære hos en guldsmed i Ho Chi Minh City.Senere kom An med sin far, mor og søster til Aalborg, og i Danmark begyndte han på sprogskole, tog 10. klasse, kom på teknisk skole og blev udlært hos guldsmed Henrik Ørsnes i Aalborg.Med bronzemedaljen fulgte et legat til en studierejse, som han lod gå til Vietnam. Han mødte han Sofie, som han senere giftede sig med. Parret har fejret kobberbryllup og sammen har de børnene Anne Sofie og Michael.  

To forretninger
Tilbage i Danmark blev An Tram ansat hos Georg Jensen i Hjørring, hvor han i seks år arbejdede som guldsmed samtidig med, at han havde eget værksted i Aalborg, hvor han foretog reparationer og bestillingsarbejder for en lang række guldsmedeforretninger over hele Danmark. 
I 2001 etablerede han en ny guldsmedeforretning i Aabybro, hvor familien også bor. Aabybro Guld og Sølv passes primært af Ans kone. Familien har altid følt sig velkommen og sætter pris på de danske forhold.

Guld, sølv, service og kvalitet
Hos Guldsmed Visholm er der tid til at tale med kunderne, og kunderne skal være sikre på, at de køber kvalitet. Og så behandles alle ens - uanset om de kommer ofte eller sjældent i butikken. Og uanset om de kommer fra land eller by. Det er altafgørende for indehaver An Tram.

Han beholdt personalet efter forretningsovertagelsen i 2006, og for ham betyder den gode service alt. Han er selv i butikken fire dagen om ugen.

Gamle guldklumper
- Der har aldrig været stor udskiftning af personalet her i forretningen, og mange af pigerne er lokale og kender en stor del af kunderne. Det er meget værdifuldt.
Han værdsætter et godt arbejdsklima med plads til snak og smil, og det smitter også af på de nye medarbejdere, der kommer til, når de ældre går på efterløn og pension

Kvaliteten tjekkes
Som fagmand ved han, hvor vigtig kvalitet er, og det gælder både, når han selv designer smykker efter kundernes ønsker, og når han køber ind til butikken. Kunderne skal ikke bruge penge på noget, der ikke holder. Jeg har et godt samarbejde med vores leverandører og har også haft held til at påvirke dem et par gange, hvor jeg syntes, der var plads til forbedringer på kvaliteten. Det kom der et rigtigt godt resultat ud af, og det er jeg glad for, siger An Tram.

Smykker er svaret på mange kvinders drømme, og der er mange anledninger til at købe og give smykker. Det mærker Guldsmed Visholm i Strømgade, og her er der altid hjælp, råd og vejledning at få, hvad enten man er mand eller kvinde – ung eller gammel. Den yngste kundegruppe, der selv møder op i butikken, er små piger fra syv år og op. De skal have lavet huller i ørerne, og de kommer sammen med forældre eller bedsteforældre. Det er en rigtig stor dag for dem.
- Og nogle gange hører vi moderen sige ”det var også her, jeg selv fik lavet huller i ørerne”.



Mange anledninger
Det siges, at diamanter er kvindens bedste ven, og hos guldsmeden nikker de ansatte ja til den bemærkning. De ved, at der er noget rigtigt i det. Der er masser af anledninger til at give og få smykker, og det drejer sig både om Valentines Dag, konfirmationer, studenterfester, barnedåb, bryllupper og ved juletid. Og i dag er der også ofte kvinder, der forkæler sig selv med smykker, uden der er en egentlig anledning til det.
Hos Guldsmed Visholm finder du smykker fra alle de kendte designere, og guldsmed An Tram fremstiller også smykker efter kundernes helt specielle ønsker. Dermed er der mulighed for at give helt unikke og uforgængelige gaver til dem, du holder af.